“Jeg voksede op på en mega kedelig villavej, hvor alt var dejligt ukompliceret og derfor bryder jeg nok også med stereotypen om, at man som en person af kreativ karakter, bærer rundt på traumer og tragedier. Mange omkring mig har altid fortalt mig, at man skulle fortælle væmmelige historier, men jeg havde altså ikke nogen at fortælle. Derfor besluttede jeg mig for at gå min egen vej, fandt to drenge på gaden, tæt på der hvor jeg boede - og bum - så var vi i gang med min første serie...’’ Fortæller Jonas.
Før vi dog skal videre med at høre om hvordan Jonas på måske rekordtid, blev en af danmarks mest influerende filminstruktører, bliver vi nødt til at spole tiden tilbage, til Jonas’, ifølge ham selv, helt normale villavejs-opvækst.
Det hele startede i Silkeborg, i Midtjylland, hvor den internationalt kendte Tollummanden også har sit hjemsted. Vi stiller her skarpt på Jonas’ barndom i de tidlige 90'ere, hvor hans verden så helt anderledes ud, end den gør i dag. ‘’Min mor kom altid hjem fra Lego, hvor hun arbejdede som sekretær. Min far var produktionsleder på en fabrik. Det lyder måske ikke som et særligt kreativt hjem og det var det på sin vis heller ikke, men alligevel var, især min mor, rigtig god til at holde mig i gang i den typiske “run off the mill” provinsby. Mine forældre og jeg skabte nemlig en masse eventyrer sammen. Her var udgangspunktet ofte en film, ex. ‘star wars’, hvor vi så efter at have set den færdig, fortsatte filmens fortælling og udvekslede nye handlingsforløb for karakterne’’.
‘’Det var noget jeg nød enormt meget, som ung. Min største guilty pleasure var dog pirater, og ja, især kaptajn klo. Jeg tror jeg gik i 2. klasse, så jeg var jo alt for gammel’’, påstår Jonas selv. ‘’Jeg burde nok have gået op i andre ting, men jeg så altså alle de Kaptajn Klo film, som jeg kunne få fingrene i, dengang. Det lagde min mor godt mærke til, så der gik ikke længe, før hun spurgte mig, om ikke det ville være en god ide at sende flaskepost til ham? Så kunne jeg jo forhåbentlig møde ham en dag. Jeg tror nok jeg sendte omkring 30 flaskeposter, hvori der stod ‘’Hej Kaptajn Klo, jeg vil gerne mødes, svar tilbage med tid og sted, kærlig hilsen, Jonas’’, fortæller den store Kaptajn Klo fan, mens han trækker på skuldrene og ler i cafe’en vi sidder på. ‘’Jeg gik derned hver eneste dag, altså ved vandet og smed flasker i havet - og lige pludselig en dag, lå der sgu en ny flaske’’. -’’Det var fra kaptajn klo, Han havde f*andme svaret’’.
‘’Min mor reagerede næsten vildere end jeg gjorde og det var noget af en præstation, skulle jeg hilse og sige, for jeg var mildest talt euforisk. Vi tog hurtigt hjem med brevet, for min far skulle jo også se hvad der stod. Da vi endelig kom hjem, læste jeg brevet op, imens mine forældre forventningsfuldt kiggede på mig, hjemme i dagligstuen i Silkeborg. - Hej Jonas, tak for dine breve. Mød mig i Disneyland. Kærlig hilsen, Kaptajn Klo’’.
‘’Når jeg tænker tilbage på det her, så har min mor og far sgu ikke været helt normale, det er jo for sindsygt at tage til Disneyland så spontant bare for at lege med på fantasien. Samtidigt er det jo også vildt priviligeret at de gad, det nok ikke alle der har haft lige så legesyge forældre’’, griner Jonas..
-’’Men afsted gik turen altså - vi skulle til Disneyland..’’
"Jeg blev faktisk så skuffet, at jeg efterfølgende begyndte at skabe mine helt egne universer"
‘’Jeg tror mit møde med ham varede lige omkring 5 sekunder. Han nåede lige at vippe min hat af med hans plastiksvær, inden han gik videre. Hold k*ft hvor var jeg skuffet. Mit store idol, Kaptajnen, havde behandlet mig som ren luft! Situationen tog virkelig hårdt på mig og jeg blev faktisk så skuffet, at jeg efterfølgende begyndte at skabe mine helt egne universer - så kunne jeg jo ikke blive skuffet igen..’’, fortæller Jonas mens han kigger lidt ned i kaffekoppen med et smørret smil.
Som tiden går, vokser Jonas sammen med hans visioner. Han er nu i sine start 20'ere og er begyndt så småt på, at filmitisere. Han er dog ikke særlig dygtig hvis han selv skal sige det, men alligevel sker der noget ret magisk. Rap gruppen Suspekt skal bruge en afløser på deres tour, da en anden kameramand pludseligt har meldt afbud. Jonas griber chancen og driver mod københavn for at filme sin største ''store'' opgave.
’’Efter jeg havde filmet den første koncert for Suspekt, fik jeg af vide af Emil (Orgie-E), at jeg nok var en af de mindre tjekkede fotografer, sammenlignet med hvem de ellers var vant til at arbejde med. Men der var ét eller andet ved mig, som han helt vildt godt kunne lide. Derfor endte det alligevel med, at jeg filmede hele Suspekts tour. Det var en kæmpe oplevelse som jeg aldrig ville have været foruden. Materialet ender dog med at være så ringe, at de ikke kunne bruge det til noget, i hvert fald ikke med det samme.
Senere hen da ‘DR’ er i gang med at lave en dokumentar om Suspekt ved navn, ‘Da danmark blev suspekt’, stod de alligevel overfor et problem - det materiale de havde var åbenbart for overfladisk. Jeg blev derfor spurgt, om jeg ikke vil give dem det materiale, som jeg lå inde med. Det fik de og endnu en gang, skulle jeg høre for den manglende kvalitet af mine optagelser. Drengene var nøgne på de fleste af optagelserne og resten var enten helt rystet eller ubrugelige, fordi jeg selv talte oveni optagelserne’’. ‘’Det var lige ved at blive droppet” griner Jonas. ‘’Men så kommer Martin Skovborg (en Creative Director, som den dag i dag, stadig arbejder med Suspekt og førhen har produceret flere af Medinas tidligere musikvideoer) ind i billedet.’’ “Han mente, at det var noget af det ‘tætteste’ filmmateriale han nogensinde havde set. På trods af kvaliteten var der var bare noget magisk over de momenter jeg havde filmet’’.
Det endte med, at dokumentaren kom ud, hovedsagligt med det materiale Jonas havde filmet. Dokumentaren blev ‘’årets hit’’ og vandt prisen ‘’Bedste Originale TV-prorgram’’ ved Zulu Awards (Nu kendt som Echo Awards). ‘’Det var her det virkelig gik op for mig, at man bare skal hoppe ud i det, så kommer resten efterfølgende! Jeg vidste ingenting om det her, men alligevel fungerede det bare for sindsygt’’.
%2520Til%2520Steffen-2.png)
Nu begyndte alle de andre i branchen for alvor, at få øjnene op for Jonas Risvig. ‘’Efter dokumentaren gik det stærkt, før jeg så mig om, lavede jeg musikvideoer for blandt andet, Medina, Christopher, Noah Carter, Scarlet Pleasure, Specktors, Julias Moon, Skinz, Eloq, Peter Sommer, Søs Fenger - og en masse andre. Dette var vel og mærke, imens jeg stadig boede hjemme i Silkeborg, så jeg sov for det meste på sofaer hos venner og bekendte, når jeg var på optagelser i København...’’
- ”Nå, jeg tror lige jeg skal have en kop mere, oven på den omgang”, siger Jonas, med et let smil. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om han er gal eller genial, når han fortæller mig om sit liv. Men det er underordnet, for han har allerede vundet min respekt.
"Jeg gad ikke lave mere kommercielt for andre."
%2520Til%2520Steffen-3.png)
Hvorfor stoppede du med det - Det må da have været rimelig profitabelt at være så eftertragtet i den tid? Efter en del år i musikbranchen som visuel kreatør, søgte jeg mere indflydelse på projekter, end når jeg kuraterede et projekt for andre. Mine tanker faldt derfor mere og mere, tilbage på min tid i Silkeborg, hvor jeg var ung og fantasifuld. Ikke fordi, at jeg ikke længere, var det, men man er bare mere begrænset, når man laver visuelle værker på et par minutter, uden nogle replikker eller lignende. Samtidigt fik branchen også massere af nye ansigter som, Blonde, Oliver Zaza etc. Alle var enormt dygtige så det var helt naturligt, at jeg skulle videre med at skabe mit eget univers’’. -
‘’Centrum, som blev mit første projekt fra A til Z, stak jo fuldstændig af.''
Nu er vi tilbage til hvor vi startede i denne fortælling. Jonas' guds givne impulsivitet og behov for spænding, sætter ham på nye spor i karrieren.
‘’Der var jo ikke meget at lave derhjemme og jeg brændte mere og mere for at skabe mit eget, imens jeg ligesom alle andre, bare gik ventede på det hele var ovre. Derfra gik der egentlig ikke lang tid, før jeg besluttede mig for, at gøre noget ved det. Det skulle være en ungdomsserie, men ikke i et univers jeg selv kendte til - nej, den skulle handle om noget helt ulig min egen’’.
-’’Ned på gaden, find nogle unge mennesker og spørg dem om ikke de ville være klar på, at lave noget her i lockdown perioden. Jeg var tydeligvis ikke den eneste, der kedede mig, for der gik ikke lang tid før jeg fandt to unge drenge, som var lige så klar på min ide, om at lave en serie, som jeg var - og bum - så var vi igang”, fortæller Jonas, med løftede øjenbryn, inden han ligger an til endnu en tår af instruktør-olien.
150.000 unge mennesker, tunede ind, hver uge for at se vores ‘’Corona projekt’’. Det var en helt vild oplevelse, det med at skabe noget ud af ingenting - med basically ingenting - og se det tage fat i en ungdom, som ellers er sindsygt svær at få fat på. De mange unge seere, gik heller ikke ubemærket hen blandt de store produktionsselskaber, som efterfølgende begyndte at få øjnene op for mig og mine ungdomsuniverser’’. Det gik rigtig stærkt og jeg lavede alle mulige serier efterfølgende’’. Jonas laver på rekord tid; Stikker, Flokken, Hvilken vej kom vi fra, Er du på Grænser, Stille-Roligt, Nylon, Salsa, Drenge og Zusa. Som følge af hans projekters succeser vinder han priser for sit arbejde. Blandt andet; ’SVEND’ særpris, ’Series Awards’ med årets serie og ’THE VOICE’ prisen, for årets forbilede.
“Pludselig, deler man vandene”
Men lige så højt som man kan flyve, lige så dybt kan man falde. “Pludselig, deler man vandene”, fortæller Jonas. “Jeg havde svært ved ikke, at tage det personligt, for det var jo mit hjertebarn som jeg havde delt med omverdenen. Alle havde pludselig en mening og i en årrække skulle jeg, pænt sagt, lige lære at leve med det. Det var hårdt da historier er noget jeg mener, at vi skal dele med hinanden, men det er ikke altid folk hører efter eller griber narrativet. Jeg har fået meget kritik for at mine serier bl.a. indeholder druk og mobning, men folk skal huske på, at jeg laver mine serier, sammen med en masse andre. Vi skriver og deler vores visioner og udfører dem derefter som et hold. Jeg mener dog, at der er flere vigtige budskaber i de ting vi laver, hvis man altså er kvik nok til at gennemskue dem”, siger Jonas med et glimt i øjet.
“Det er vigtigt for mig at, fortælle, min (bag)side af historien, om hvordan alt det her startede, så alle de unge og kreative, der følger med derude kan lære, at de bare skal hoppe ud i det, de elsker. Der er ingen andre end dig selv, der kommer til at gøre det for dig’’.
%2520Til%2520Steffen-4.png)
‘’Jeg kan nok takke min mor for, kreativiteten og min far for arbejdsomheden. Han arbejdede som produktionsleder, på en fabrik i Jylland og hvis du ikke selv kan regne det ud, så kan jeg hurtigt fortælle dig, at tingene blev gjort før de blev tænkt. Den styrke har jeg været heldig at kunne tage med mig videre’’.
''Uden dem ville jeg ikke være tro mod mig selv, eller andre’’
‘’Min kæreste nævner til tider, at hun godt ved, at hun ikke er første prioritet og det er hun jo egentlig heller ikke, men hun er langt højere end min 3. prioritet. Jeg kommer dog selv først, eller rettere sagt mine projekter kommer først og mig selv bagefter. Uden dem ville jeg ikke være tro mod mig selv, eller andre’’.
%2520Til%2520Steffen-5.png)
‘’Jeg bliver enormt manisk, når jeg er i gang med mine projekter. Jeg sover, spiser og drikker minimalt. En psykolog fortalte mig engang at det læner sig op ad mani, jeg vil nok selv mere klassificere det som viljestyrke og vedholdenhed’’.
10 ungdomsserier og 5 år senere, har Jonas Netop lanceret hans største projekt til dato. Her tales der selvfølgelig om hans første biograffilm, ‘KONTRA’ (som Joshua Duncan og jeg har produceret, afslutningsnummeret til).
En film der kunne siges at sammenfatte hele Jonas’ univers i ét værk og som måske også kan betragtes som et kontra-move der syner, at den modsættende ungdomsinstruktør, på mange måder er på vej ind i de ‘voksnes rækker’. Trods en lang pause fra sociale medier i 2024, samt den hidtil største kritik, vores unge instruktør nogensinde har været udsat for, er der intet der kan sætte en stopper for Jonas eller hans frembrusende karriere. Filmen har kørt de sidste par måneder og er blandt de mest sete, på forskellige streaming tjenester. Filmen er tro mod Jonas Risvigs univers, og handler om ungdomsheiraki, kærlighed, druk og selvrealisering, dog denne gang med en budgetspækket produktion og helt nye tiltag.
Hvorfor Jonas er så god til at skabe de her ungsoms-universer, der er så langt fra hans egen, som jo har budt på faste rammer siden barnsben - ved hverken vi eller Jonas helt. ‘’Måske er det manglen på selvsamme? Altså en forestilling om hvad min ungdom ellers kunne ha budt på’’, fortæller Jonas, imens han drikker den sidste tår af sin kaffe, sætter sig op på instruktør-hesten og cykler videre, mod endnu flere spændene møder omkring fremtiden.
VI glæder os til at se hvad tiden bringer.
“Jeg voksede op på en mega kedelig villavej, hvor alt var dejligt ukompliceret og derfor bryder jeg nok også med stereotypen om, at man som en person af kreativ karakter, bærer rundt på traumer og tragedier. Mange omkring mig har altid fortalt mig, at man skulle fortælle væmmelige historier, men jeg havde altså ikke nogen at fortælle. Derfor besluttede jeg mig for at gå min egen vej, fandt to drenge på gaden, tæt på der hvor jeg boede - og bum - så var vi i gang med min første serie...’’ Fortæller Jonas.
Før vi dog skal videre med at høre om hvordan Jonas på måske rekordtid, blev en af danmarks mest influerende filminstruktører, bliver vi nødt til at spole tiden tilbage, til Jonas’, ifølge ham selv, helt normale villavejs-opvækst.
Det hele startede i Silkeborg, i Midtjylland, hvor den internationalt kendte Tollummanden også har sit hjemsted. Vi stiller her skarpt på Jonas’ barndom i de tidlige 90'ere, hvor hans verden så helt anderledes ud, end den gør i dag. ‘’Min mor kom altid hjem fra Lego, hvor hun arbejdede som sekretær. Min far var produktionsleder på en fabrik. Det lyder måske ikke som et særligt kreativt hjem og det var det på sin vis heller ikke, men alligevel var, især min mor, rigtig god til at holde mig i gang i den typiske “run off the mill” provinsby. Mine forældre og jeg skabte nemlig en masse eventyrer sammen. Her var udgangspunktet ofte en film, ex. ‘star wars’, hvor vi så efter at have set den færdig, fortsatte filmens fortælling og udvekslede nye handlingsforløb for karakterne’’.
‘’Det var noget jeg nød enormt meget, som ung. Min største guilty pleasure var dog pirater, og ja, især kaptajn klo. Jeg tror jeg gik i 2. klasse, så jeg var jo alt for gammel’’, påstår Jonas selv. ‘’Jeg burde nok have gået op i andre ting, men jeg så altså alle de Kaptajn Klo film, som jeg kunne få fingrene i, dengang. Det lagde min mor godt mærke til, så der gik ikke længe, før hun spurgte mig, om ikke det ville være en god ide at sende flaskepost til ham? Så kunne jeg jo forhåbentlig møde ham en dag. Jeg tror nok jeg sendte omkring 30 flaskeposter, hvori der stod ‘’Hej Kaptajn Klo, jeg vil gerne mødes, svar tilbage med tid og sted, kærlig hilsen, Jonas’’, fortæller den store Kaptajn Klo fan, mens han trækker på skuldrene og ler i cafe’en vi sidder på. ‘’Jeg gik derned hver eneste dag, altså ved vandet og smed flasker i havet - og lige pludselig en dag, lå der sgu en ny flaske’’. -’’Det var fra kaptajn klo, Han havde f*andme svaret’’.
‘’Min mor reagerede næsten vildere end jeg gjorde og det var noget af en præstation, skulle jeg hilse og sige, for jeg var mildest talt euforisk. Vi tog hurtigt hjem med brevet, for min far skulle jo også se hvad der stod. Da vi endelig kom hjem, læste jeg brevet op, imens mine forældre forventningsfuldt kiggede på mig, hjemme i dagligstuen i Silkeborg. - Hej Jonas, tak for dine breve. Mød mig i Disneyland. Kærlig hilsen, Kaptajn Klo’’.
‘’Når jeg tænker tilbage på det her, så har min mor og far sgu ikke været helt normale, det er jo for sindsygt at tage til Disneyland så spontant bare for at lege med på fantasien. Samtidigt er det jo også vildt priviligeret at de gad, det nok ikke alle der har haft lige så legesyge forældre’’, griner Jonas..
-’’Men afsted gik turen altså - vi skulle til Disneyland..’’
"Jeg blev faktisk så skuffet, at jeg efterfølgende begyndte at skabe mine helt egne universer"
‘’Jeg tror mit møde med ham varede lige omkring 5 sekunder. Han nåede lige at vippe min hat af med hans plastiksvær, inden han gik videre. Hold k*ft hvor var jeg skuffet. Mit store idol, Kaptajnen, havde behandlet mig som ren luft! Situationen tog virkelig hårdt på mig og jeg blev faktisk så skuffet, at jeg efterfølgende begyndte at skabe mine helt egne universer - så kunne jeg jo ikke blive skuffet igen..’’, fortæller Jonas mens han kigger lidt ned i kaffekoppen med et smørret smil.
“Jeg voksede op på en mega kedelig villavej, hvor alt var dejligt ukompliceret og derfor bryder jeg nok også med stereotypen om, at man som en person af kreativ karakter, bærer rundt på traumer og tragedier. Mange omkring mig har altid fortalt mig, at man skulle fortælle væmmelige historier, men jeg havde altså ikke nogen at fortælle. Derfor besluttede jeg mig for at gå min egen vej, fandt to drenge på gaden, tæt på der hvor jeg boede - og bum - så var vi i gang med min første serie...’’ Fortæller Jonas.
Før vi dog skal videre med at høre om hvordan Jonas på måske rekordtid, blev en af danmarks mest influerende filminstruktører, bliver vi nødt til at spole tiden tilbage, til Jonas’, ifølge ham selv, helt normale villavejs-opvækst.
Det hele startede i Silkeborg, i Midtjylland, hvor den internationalt kendte Tollummanden også har sit hjemsted. Vi stiller her skarpt på Jonas’ barndom i de tidlige 90'ere, hvor hans verden så helt anderledes ud, end den gør i dag. ‘’Min mor kom altid hjem fra Lego, hvor hun arbejdede som sekretær. Min far var produktionsleder på en fabrik. Det lyder måske ikke som et særligt kreativt hjem og det var det på sin vis heller ikke, men alligevel var, især min mor, rigtig god til at holde mig i gang i den typiske “run off the mill” provinsby. Mine forældre og jeg skabte nemlig en masse eventyrer sammen. Her var udgangspunktet ofte en film, ex. ‘star wars’, hvor vi så efter at have set den færdig, fortsatte filmens fortælling og udvekslede nye handlingsforløb for karakterne’’.
‘’Det var noget jeg nød enormt meget, som ung. Min største guilty pleasure var dog pirater, og ja, især kaptajn klo. Jeg tror jeg gik i 2. klasse, så jeg var jo alt for gammel’’, påstår Jonas selv. ‘’Jeg burde nok have gået op i andre ting, men jeg så altså alle de Kaptajn Klo film, som jeg kunne få fingrene i, dengang. Det lagde min mor godt mærke til, så der gik ikke længe, før hun spurgte mig, om ikke det ville være en god ide at sende flaskepost til ham? Så kunne jeg jo forhåbentlig møde ham en dag. Jeg tror nok jeg sendte omkring 30 flaskeposter, hvori der stod ‘’Hej Kaptajn Klo, jeg vil gerne mødes, svar tilbage med tid og sted, kærlig hilsen, Jonas’’, fortæller den store Kaptajn Klo fan, mens han trækker på skuldrene og ler i cafe’en vi sidder på. ‘’Jeg gik derned hver eneste dag, altså ved vandet og smed flasker i havet - og lige pludselig en dag, lå der sgu en ny flaske’’. -’’Det var fra kaptajn klo, Han havde f*andme svaret’’.
‘’Min mor reagerede næsten vildere end jeg gjorde og det var noget af en præstation, skulle jeg hilse og sige, for jeg var mildest talt euforisk. Vi tog hurtigt hjem med brevet, for min far skulle jo også se hvad der stod. Da vi endelig kom hjem, læste jeg brevet op, imens mine forældre forventningsfuldt kiggede på mig, hjemme i dagligstuen i Silkeborg. - Hej Jonas, tak for dine breve. Mød mig i Disneyland. Kærlig hilsen, Kaptajn Klo’’.
‘’Når jeg tænker tilbage på det her, så har min mor og far sgu ikke været helt normale, det er jo for sindsygt at tage til Disneyland så spontant bare for at lege med på fantasien. Samtidigt er det jo også vildt priviligeret at de gad, det nok ikke alle der har haft lige så legesyge forældre’’, griner Jonas..
-’’Men afsted gik turen altså - vi skulle til Disneyland..’’
"Jeg blev faktisk så skuffet, at jeg efterfølgende begyndte at skabe mine helt egne universer"
‘’Jeg tror mit møde med ham varede lige omkring 5 sekunder. Han nåede lige at vippe min hat af med hans plastiksvær, inden han gik videre. Hold k*ft hvor var jeg skuffet. Mit store idol, Kaptajnen, havde behandlet mig som ren luft! Situationen tog virkelig hårdt på mig og jeg blev faktisk så skuffet, at jeg efterfølgende begyndte at skabe mine helt egne universer - så kunne jeg jo ikke blive skuffet igen..’’, fortæller Jonas mens han kigger lidt ned i kaffekoppen med et smørret smil.
