I 2025 bliver der udgivet musik som aldrig før, og vi elsker det! Men midt i den massive strøm af udgivelser risikerer nogle af de mest talentfulde artister at blive overset. Derfor har vi skabt "Spotlight" – et koncept, der kaster lys på fem artister fra et specifikt land, som vi mener fortjener mere opmærksomhed.
Vi starter i Storbritannien, et land med en rig musikalsk tradition, men også et, der konstant er på jagt efter nye talenter. I denne artikel guider vi dig gennem fem britiske musikere, som måske er fløjet under radaren, men som vi mener har potentiale til at definere fremtidens lyd.
I Lewisham, London, befinder der sig et ungt talent, du ikke glemmer, når du først har fundet det.
Jim Legxacy er en af de artister, du ikke kan definere, og af samme grund glemmer du ham aldrig.
Med sin opvækst i Londons sydøstlige bydel Lewisham, der tidligere har produceret artister som D-Block Europe, voksede Legxacy op i et kulturelt kogepunkt. Det bærer hans musik bestemt også præg af.
Den nyligt udgivne single ‘Father’ er en dynamisk og følelsesladet blanding af hyper-pop, og netop hans evne til at lege med genregrænser er, hvad der gør ham unik. Jim Legxacys multidimensionelle produktion udfordrer lytteren, der konstant møder nye, uventede indtryk. Den tilgang er tydelig på nummeret ‘eye tell(!)’, hvor han kombinerer R&B med EDM på en måde, der både føles futuristisk og nostalgisk på samme tid.
Teksterne er velreflekterede. Mange af dem drejer sig om opvæksten i Englands belastede boligkvarterer, der er virkeligheden og hverdagen for en stor procentdel af befolkningen i Storbritannien. Samtidig rummer sangene et helt specielt personligt rum, hvor den 24-årige rapper illustrerer sit liv igennem de eksplosive produktioner og unikke, lyse vokal. Legxacy’s musikalske landskab er ikke kun begrænset til én stil, men bevæger sig frit mellem genrer og stemninger, hvilket gør hver eneste udgivelse til en ny opdagelse. Hans evne til at flette så mange forskellige lyde sammen på en naturlig måde er, hvad der gør ham til en kunstner at holde øje med i 2025.
Det unge multitalent har blandt andet produceret Dave & Central Cee’s kæmpe-hit “Sprinter” og for artister som fred Again. & Headie One
Øverst i kommentarfeltet under RUBIIs’ musikvideo til ‘JAMMIN’ skriver youtube-brugeren TheMainMan318; “We will be the group that said we were here first”, og det er ikke uden grund.
Øverst i kommentarfeltet under RUBIIs’ musikvideo til ‘JAMMIN’ skriver youtube-brugeren TheMainMan318; “We will be the group that said we were here first”, og det er ikke uden grund.
Fuldstændig ufortrødent og med en melodisk tilbagelænethed, flyder den 27-årige RUBII mellem lydmæssige lag af rap, r&b og neo-soul. På ‘Jealousy’ udfolder hun et ærligt narrativ om karrieremæssig jalousi i hendes parforhold. Med en inviterende lyrik føles det næsten, som om man sidder overfor hende i en stille stund, mens hun betror sig. Hun maler følelser med sine ord, og hendes vokal understøttes af produktioner, der pulserer mellem det svævende og det rytmiske. På ‘Chameleon’, der også bærer en stærk feature af Kofi Stone, eksemplificerer hun virkelig styrken af den kvindelige vokal i den bløde, britiske hiphop
"Everything changed / But I stay the same"
Den linje indkapsler essensen af RUBII. Hendes musik emmer af forandringens uundgåelighed, men også af at finde ro i kaoset og forblive tro mod sig selv. Hendes karismatiske tekster, varme beats og stemme, der glider ubesværet mellem rap og sang, skaber en helhedsoplevelse, der er svær ikke at blive revet med af.
AntsLive bliver skudt i skoene for at være et TikTok-fænomen. Og selvom det nok ikke er helt forkert, skal man ikke afskrive rapperen, der har rødder i den nordlige del af Londons poppede-trap rap.
Forleden sagde min ven til mig - imens telefonen blev sendt rundt i pendulfart for at få lov til at sætte den næste sang i kø - at han var glad for rapmusikkens udvikling mod at blive mere identificerbar. Med det mente han, at mange artister og deres tekster handler langt mindre om kriminalitet og usandsynligt høje tal på forbrugskontoen.
AntsLives’ track ‘Crew Love’, var det, der afledte denne kommentar og efterfølgende letberusede diskussion, der endeligt satte en stopper for telefonens rotation. AntsLive er rendyrkede vibes, følelsen af at være friskklippet og i sin skarpeste mundering på en solskinsdag, og problemerne? De dukker nok først op i morgen. Ja, Musikken har uden tvivl rødder i den TikToks lydunivers, med catchy hooks og beats der tvinger rapperen til hastigt at følge trop. Selvom det mange steder i musikbranchen bliver set ilde på, må man tage hatten af for den kreative energi, den 31-årige rapper lægger for dagen.
Konceptet fejler ingenting og den stilistiske retning er fastlagt. Svært at se, hvorfor det ikke skulle ende i succes.
25-Årige Odeal er født i Tyskland, og har igennem sin opvækst boet i over fem forskellige lande, før han slog sig ned i London.
At lytte til ODEAL føles som en rejse gennem flere kulturer, og det er der en grund til.
Født i Tyskland med nigerianske rødder og opvokset i både Irland og England, har han en multikontinental baggrund, der spejler sig i hans musikalske univers. Hans lyd er en sammensmeltning af R&B, afrobeat og rap, hvor han ubesværet fletter de forskellige indflydelser sammen til noget unikt. Sange som “Blame U”og “You, The World Vs Me” viser hans evne til at blande melodisk sensibilitet med minimalistiske, men atmosfæriske produktioner. Odeal har en evne til at balancere mellem kommerciel tilgængelighed og en kunstnerisk dybde, der gør ham svær at placere i en enkelt boks.
Tekstmæssigt formår han at tage små øjeblikke fra hverdagen – kærlighedens kompleksitet, selvtvivl og ambitioner – og forvandle dem til sange, der føles intime, men samtidig universelle. På "SHOWBIZ", der virkelig er en overset perle i hans katalog, reflekterer han over livets konstante bevægelse og hvordan man vedligeholder sin integritet og personlighed i en hård branche.
''They call it the show business, Everybody gotta know business, In a crowd you feel alone business”
Odeal har allerede markeret sig på den britiske musikscene og samarbejdet med prominente navne som Nines og K-Trap, men han er stadig et navn, der fortjener langt mere opmærksomhed. Med sin unikke fusion af lyde og en stemme, der føles som en beroligende bølge, er han en artist, der snildt kan forme fremtidens britiske musikscene.
At lytte til Niko B’s musik, er lidt som at opleve hverdagen i England, gennem en forvirret voksen-teenagers indre monolog. Og det er faktisk ret fedt.
Niko B personificerer stolt de skæve eksistenser, iblandt den engelske ungdom.
Niko B startede oprindeligt på sinInstagram, hvor han lavede sketches og opførte sig, kort sagt, ret underligt. Det er han blevet ved med, men nu laver han også musik. Efterhånden er han blevet lidt af en branchens altmuligmand og har blandt andet lavet samarbejder med New Balance & Levi’s, hvor han samtidig fik æren af at afholde et BOILER ROOM set.
Med sangtitler som “I Had a Fist Fight with an Emo Outside Subway” og “i’ve smoked weed 9 times and had one good experience” skiller han sig mildt sagt ud fra mængden.
Selvom der er en kraftig satirisk afstand og et lidt uambitiøst produktionsniveau er der faktisk øjeblikke, hvor Niko B viser et stort samfundsmæssigt overblik over både politiske og populærkulturelle tendenser, som på “Love Island Freestyle”, hvor han i tre og et halvt minut forklarer hvordan han vil deltage i Love Island for at hacke deres telefon, og spille Subways Surfers. Et kækt forsøg på at indikere, at deltagerne i serien måske tager sig selv en anelse for alvorligt.
På “Why’s This Dealer” undrer Niko B sig over - med et 90’er lydende uk-garage beat - hvorfor hans leverandør af illegale substanser, mon tager så lang tid om det?
He almost killed the guy behind him, but he sells things that I need buying
- He says, "Sorry to keep you waiting, I understand that it's raining" I said, "No need to explain it, I know that your job is draining"
Hvorfor han også på "Trespass Coat” stiller sig i det modsatte hjørne, bogstaveligt talt. De fleste rappere blærer sig med, hvor mange stoffer de enten sælger eller tager, men her forklarer Niko B - meget lavpraktisk - hvordan han i hjørnet af “pubben” står og tager noter på sin telefon, over alle dem der tager narkotika på toilettet, hvorefter hans mor henter ham og han ringer til politiet.
Det er plat, ja, men virkelighedsnært, og det er det, Niko B mestrer på sin helt egen måde. Hans relaterbare og humoristiske stil resulterede også i, at han fik sit track “Rips in Jeans” med i det officielle FIFA 23 soundtrack.
Vil du dykke længere ned i denne lyd? Så tjek: JME & Slowthai.
I 2025 bliver der udgivet musik som aldrig før, og vi elsker det! Men midt i den massive strøm af udgivelser risikerer nogle af de mest talentfulde artister at blive overset. Derfor har vi skabt "Spotlight" – et koncept, der kaster lys på fem artister fra et specifikt land, som vi mener fortjener mere opmærksomhed.
Vi starter i Storbritannien, et land med en rig musikalsk tradition, men også et, der konstant er på jagt efter nye talenter. I denne artikel guider vi dig gennem fem britiske musikere, som måske er fløjet under radaren, men som vi mener har potentiale til at definere fremtidens lyd.
I Lewisham, London, befinder der sig et ungt talent, du ikke glemmer, når du først har fundet det.
Jim Legxacy er en af de artister, du ikke kan definere, og af samme grund glemmer du ham aldrig.
Med sin opvækst i Londons sydøstlige bydel Lewisham, der tidligere har produceret artister som D-Block Europe, voksede Legxacy op i et kulturelt kogepunkt. Det bærer hans musik bestemt også præg af.
Den nyligt udgivne single ‘Father’ er en dynamisk og følelsesladet blanding af hyper-pop, og netop hans evne til at lege med genregrænser er, hvad der gør ham unik. Jim Legxacys multidimensionelle produktion udfordrer lytteren, der konstant møder nye, uventede indtryk. Den tilgang er tydelig på nummeret ‘eye tell(!)’, hvor han kombinerer R&B med EDM på en måde, der både føles futuristisk og nostalgisk på samme tid.
Teksterne er velreflekterede. Mange af dem drejer sig om opvæksten i Englands belastede boligkvarterer, der er virkeligheden og hverdagen for en stor procentdel af befolkningen i Storbritannien. Samtidig rummer sangene et helt specielt personligt rum, hvor den 24-årige rapper illustrerer sit liv igennem de eksplosive produktioner og unikke, lyse vokal. Legxacy’s musikalske landskab er ikke kun begrænset til én stil, men bevæger sig frit mellem genrer og stemninger, hvilket gør hver eneste udgivelse til en ny opdagelse. Hans evne til at flette så mange forskellige lyde sammen på en naturlig måde er, hvad der gør ham til en kunstner at holde øje med i 2025.
Det unge multitalent har blandt andet produceret Dave & Central Cee’s kæmpe-hit “Sprinter” og for artister som fred Again. & Headie One
Øverst i kommentarfeltet under RUBIIs’ musikvideo til ‘JAMMIN’ skriver youtube-brugeren TheMainMan318; “We will be the group that said we were here first”, og det er ikke uden grund.
Øverst i kommentarfeltet under RUBIIs’ musikvideo til ‘JAMMIN’ skriver youtube-brugeren TheMainMan318; “We will be the group that said we were here first”, og det er ikke uden grund.
Fuldstændig ufortrødent og med en melodisk tilbagelænethed, flyder den 27-årige RUBII mellem lydmæssige lag af rap, r&b og neo-soul. På ‘Jealousy’ udfolder hun et ærligt narrativ om karrieremæssig jalousi i hendes parforhold. Med en inviterende lyrik føles det næsten, som om man sidder overfor hende i en stille stund, mens hun betror sig. Hun maler følelser med sine ord, og hendes vokal understøttes af produktioner, der pulserer mellem det svævende og det rytmiske. På ‘Chameleon’, der også bærer en stærk feature af Kofi Stone, eksemplificerer hun virkelig styrken af den kvindelige vokal i den bløde, britiske hiphop
"Everything changed / But I stay the same"
Den linje indkapsler essensen af RUBII. Hendes musik emmer af forandringens uundgåelighed, men også af at finde ro i kaoset og forblive tro mod sig selv. Hendes karismatiske tekster, varme beats og stemme, der glider ubesværet mellem rap og sang, skaber en helhedsoplevelse, der er svær ikke at blive revet med af.
AntsLive bliver skudt i skoene for at være et TikTok-fænomen. Og selvom det nok ikke er helt forkert, skal man ikke afskrive rapperen, der har rødder i den nordlige del af Londons poppede-trap rap.
Forleden sagde min ven til mig - imens telefonen blev sendt rundt i pendulfart for at få lov til at sætte den næste sang i kø - at han var glad for rapmusikkens udvikling mod at blive mere identificerbar. Med det mente han, at mange artister og deres tekster handler langt mindre om kriminalitet og usandsynligt høje tal på forbrugskontoen.
AntsLives’ track ‘Crew Love’, var det, der afledte denne kommentar og efterfølgende letberusede diskussion, der endeligt satte en stopper for telefonens rotation. AntsLive er rendyrkede vibes, følelsen af at være friskklippet og i sin skarpeste mundering på en solskinsdag, og problemerne? De dukker nok først op i morgen. Ja, Musikken har uden tvivl rødder i den TikToks lydunivers, med catchy hooks og beats der tvinger rapperen til hastigt at følge trop. Selvom det mange steder i musikbranchen bliver set ilde på, må man tage hatten af for den kreative energi, den 31-årige rapper lægger for dagen.
Konceptet fejler ingenting og den stilistiske retning er fastlagt. Svært at se, hvorfor det ikke skulle ende i succes.
25-Årige Odeal er født i Tyskland, og har igennem sin opvækst boet i over fem forskellige lande, før han slog sig ned i London.
At lytte til ODEAL føles som en rejse gennem flere kulturer, og det er der en grund til.
Født i Tyskland med nigerianske rødder og opvokset i både Irland og England, har han en multikontinental baggrund, der spejler sig i hans musikalske univers. Hans lyd er en sammensmeltning af R&B, afrobeat og rap, hvor han ubesværet fletter de forskellige indflydelser sammen til noget unikt. Sange som “Blame U”og “You, The World Vs Me” viser hans evne til at blande melodisk sensibilitet med minimalistiske, men atmosfæriske produktioner. Odeal har en evne til at balancere mellem kommerciel tilgængelighed og en kunstnerisk dybde, der gør ham svær at placere i en enkelt boks.
Tekstmæssigt formår han at tage små øjeblikke fra hverdagen – kærlighedens kompleksitet, selvtvivl og ambitioner – og forvandle dem til sange, der føles intime, men samtidig universelle. På "SHOWBIZ", der virkelig er en overset perle i hans katalog, reflekterer han over livets konstante bevægelse og hvordan man vedligeholder sin integritet og personlighed i en hård branche.
''They call it the show business, Everybody gotta know business, In a crowd you feel alone business”
Odeal har allerede markeret sig på den britiske musikscene og samarbejdet med prominente navne som Nines og K-Trap, men han er stadig et navn, der fortjener langt mere opmærksomhed. Med sin unikke fusion af lyde og en stemme, der føles som en beroligende bølge, er han en artist, der snildt kan forme fremtidens britiske musikscene.
At lytte til Niko B’s musik, er lidt som at opleve hverdagen i England, gennem en forvirret voksen-teenagers indre monolog. Og det er faktisk ret fedt.
Niko B personificerer stolt de skæve eksistenser, iblandt den engelske ungdom.
Niko B startede oprindeligt på sinInstagram, hvor han lavede sketches og opførte sig, kort sagt, ret underligt. Det er han blevet ved med, men nu laver han også musik. Efterhånden er han blevet lidt af en branchens altmuligmand og har blandt andet lavet samarbejder med New Balance & Levi’s, hvor han samtidig fik æren af at afholde et BOILER ROOM set.
Med sangtitler som “I Had a Fist Fight with an Emo Outside Subway” og “i’ve smoked weed 9 times and had one good experience” skiller han sig mildt sagt ud fra mængden.
Selvom der er en kraftig satirisk afstand og et lidt uambitiøst produktionsniveau er der faktisk øjeblikke, hvor Niko B viser et stort samfundsmæssigt overblik over både politiske og populærkulturelle tendenser, som på “Love Island Freestyle”, hvor han i tre og et halvt minut forklarer hvordan han vil deltage i Love Island for at hacke deres telefon, og spille Subways Surfers. Et kækt forsøg på at indikere, at deltagerne i serien måske tager sig selv en anelse for alvorligt.
På “Why’s This Dealer” undrer Niko B sig over - med et 90’er lydende uk-garage beat - hvorfor hans leverandør af illegale substanser, mon tager så lang tid om det?
He almost killed the guy behind him, but he sells things that I need buying
- He says, "Sorry to keep you waiting, I understand that it's raining" I said, "No need to explain it, I know that your job is draining"
Hvorfor han også på "Trespass Coat” stiller sig i det modsatte hjørne, bogstaveligt talt. De fleste rappere blærer sig med, hvor mange stoffer de enten sælger eller tager, men her forklarer Niko B - meget lavpraktisk - hvordan han i hjørnet af “pubben” står og tager noter på sin telefon, over alle dem der tager narkotika på toilettet, hvorefter hans mor henter ham og han ringer til politiet.
Det er plat, ja, men virkelighedsnært, og det er det, Niko B mestrer på sin helt egen måde. Hans relaterbare og humoristiske stil resulterede også i, at han fik sit track “Rips in Jeans” med i det officielle FIFA 23 soundtrack.
Vil du dykke længere ned i denne lyd? Så tjek: JME & Slowthai.
I 2025 bliver der udgivet musik som aldrig før, og vi elsker det! Men midt i den massive strøm af udgivelser risikerer nogle af de mest talentfulde artister at blive overset. Derfor har vi skabt "Spotlight" – et koncept, der kaster lys på fem artister fra et specifikt land, som vi mener fortjener mere opmærksomhed.
Vi starter i Storbritannien, et land med en rig musikalsk tradition, men også et, der konstant er på jagt efter nye talenter. I denne artikel guider vi dig gennem fem britiske musikere, som måske er fløjet under radaren, men som vi mener har potentiale til at definere fremtidens lyd.
I Lewisham, London, befinder der sig et ungt talent, du ikke glemmer, når du først har fundet det.
Jim Legxacy er en af de artister, du ikke kan definere, og af samme grund glemmer du ham aldrig.
Med sin opvækst i Londons sydøstlige bydel Lewisham, der tidligere har produceret artister som D-Block Europe, voksede Legxacy op i et kulturelt kogepunkt. Det bærer hans musik bestemt også præg af.
Den nyligt udgivne single ‘Father’ er en dynamisk og følelsesladet blanding af hyper-pop, og netop hans evne til at lege med genregrænser er, hvad der gør ham unik. Jim Legxacys multidimensionelle produktion udfordrer lytteren, der konstant møder nye, uventede indtryk. Den tilgang er tydelig på nummeret ‘eye tell(!)’, hvor han kombinerer R&B med EDM på en måde, der både føles futuristisk og nostalgisk på samme tid.
Teksterne er velreflekterede. Mange af dem drejer sig om opvæksten i Englands belastede boligkvarterer, der er virkeligheden og hverdagen for en stor procentdel af befolkningen i Storbritannien. Samtidig rummer sangene et helt specielt personligt rum, hvor den 24-årige rapper illustrerer sit liv igennem de eksplosive produktioner og unikke, lyse vokal. Legxacy’s musikalske landskab er ikke kun begrænset til én stil, men bevæger sig frit mellem genrer og stemninger, hvilket gør hver eneste udgivelse til en ny opdagelse. Hans evne til at flette så mange forskellige lyde sammen på en naturlig måde er, hvad der gør ham til en kunstner at holde øje med i 2025.
Det unge multitalent har blandt andet produceret Dave & Central Cee’s kæmpe-hit “Sprinter” og for artister som fred Again. & Headie One
Øverst i kommentarfeltet under RUBIIs’ musikvideo til ‘JAMMIN’ skriver youtube-brugeren TheMainMan318; “We will be the group that said we were here first”, og det er ikke uden grund.
Øverst i kommentarfeltet under RUBIIs’ musikvideo til ‘JAMMIN’ skriver youtube-brugeren TheMainMan318; “We will be the group that said we were here first”, og det er ikke uden grund.
Fuldstændig ufortrødent og med en melodisk tilbagelænethed, flyder den 27-årige RUBII mellem lydmæssige lag af rap, r&b og neo-soul. På ‘Jealousy’ udfolder hun et ærligt narrativ om karrieremæssig jalousi i hendes parforhold. Med en inviterende lyrik føles det næsten, som om man sidder overfor hende i en stille stund, mens hun betror sig. Hun maler følelser med sine ord, og hendes vokal understøttes af produktioner, der pulserer mellem det svævende og det rytmiske. På ‘Chameleon’, der også bærer en stærk feature af Kofi Stone, eksemplificerer hun virkelig styrken af den kvindelige vokal i den bløde, britiske hiphop
"Everything changed / But I stay the same"
Den linje indkapsler essensen af RUBII. Hendes musik emmer af forandringens uundgåelighed, men også af at finde ro i kaoset og forblive tro mod sig selv. Hendes karismatiske tekster, varme beats og stemme, der glider ubesværet mellem rap og sang, skaber en helhedsoplevelse, der er svær ikke at blive revet med af.
AntsLive bliver skudt i skoene for at være et TikTok-fænomen. Og selvom det nok ikke er helt forkert, skal man ikke afskrive rapperen, der har rødder i den nordlige del af Londons poppede-trap rap.
Forleden sagde min ven til mig - imens telefonen blev sendt rundt i pendulfart for at få lov til at sætte den næste sang i kø - at han var glad for rapmusikkens udvikling mod at blive mere identificerbar. Med det mente han, at mange artister og deres tekster handler langt mindre om kriminalitet og usandsynligt høje tal på forbrugskontoen.
AntsLives’ track ‘Crew Love’, var det, der afledte denne kommentar og efterfølgende letberusede diskussion, der endeligt satte en stopper for telefonens rotation. AntsLive er rendyrkede vibes, følelsen af at være friskklippet og i sin skarpeste mundering på en solskinsdag, og problemerne? De dukker nok først op i morgen. Ja, Musikken har uden tvivl rødder i den TikToks lydunivers, med catchy hooks og beats der tvinger rapperen til hastigt at følge trop. Selvom det mange steder i musikbranchen bliver set ilde på, må man tage hatten af for den kreative energi, den 31-årige rapper lægger for dagen.
Konceptet fejler ingenting og den stilistiske retning er fastlagt. Svært at se, hvorfor det ikke skulle ende i succes.
25-Årige Odeal er født i Tyskland, og har igennem sin opvækst boet i over fem forskellige lande, før han slog sig ned i London.
At lytte til ODEAL føles som en rejse gennem flere kulturer, og det er der en grund til.
Født i Tyskland med nigerianske rødder og opvokset i både Irland og England, har han en multikontinental baggrund, der spejler sig i hans musikalske univers. Hans lyd er en sammensmeltning af R&B, afrobeat og rap, hvor han ubesværet fletter de forskellige indflydelser sammen til noget unikt. Sange som “Blame U”og “You, The World Vs Me” viser hans evne til at blande melodisk sensibilitet med minimalistiske, men atmosfæriske produktioner. Odeal har en evne til at balancere mellem kommerciel tilgængelighed og en kunstnerisk dybde, der gør ham svær at placere i en enkelt boks.
Tekstmæssigt formår han at tage små øjeblikke fra hverdagen – kærlighedens kompleksitet, selvtvivl og ambitioner – og forvandle dem til sange, der føles intime, men samtidig universelle. På "SHOWBIZ", der virkelig er en overset perle i hans katalog, reflekterer han over livets konstante bevægelse og hvordan man vedligeholder sin integritet og personlighed i en hård branche.
''They call it the show business, Everybody gotta know business, In a crowd you feel alone business”
Odeal har allerede markeret sig på den britiske musikscene og samarbejdet med prominente navne som Nines og K-Trap, men han er stadig et navn, der fortjener langt mere opmærksomhed. Med sin unikke fusion af lyde og en stemme, der føles som en beroligende bølge, er han en artist, der snildt kan forme fremtidens britiske musikscene.
At lytte til Niko B’s musik, er lidt som at opleve hverdagen i England, gennem en forvirret voksen-teenagers indre monolog. Og det er faktisk ret fedt.
Niko B personificerer stolt de skæve eksistenser, iblandt den engelske ungdom.
Niko B startede oprindeligt på sinInstagram, hvor han lavede sketches og opførte sig, kort sagt, ret underligt. Det er han blevet ved med, men nu laver han også musik. Efterhånden er han blevet lidt af en branchens altmuligmand og har blandt andet lavet samarbejder med New Balance & Levi’s, hvor han samtidig fik æren af at afholde et BOILER ROOM set.
Med sangtitler som “I Had a Fist Fight with an Emo Outside Subway” og “i’ve smoked weed 9 times and had one good experience” skiller han sig mildt sagt ud fra mængden.
Selvom der er en kraftig satirisk afstand og et lidt uambitiøst produktionsniveau er der faktisk øjeblikke, hvor Niko B viser et stort samfundsmæssigt overblik over både politiske og populærkulturelle tendenser, som på “Love Island Freestyle”, hvor han i tre og et halvt minut forklarer hvordan han vil deltage i Love Island for at hacke deres telefon, og spille Subways Surfers. Et kækt forsøg på at indikere, at deltagerne i serien måske tager sig selv en anelse for alvorligt.
På “Why’s This Dealer” undrer Niko B sig over - med et 90’er lydende uk-garage beat - hvorfor hans leverandør af illegale substanser, mon tager så lang tid om det?
He almost killed the guy behind him, but he sells things that I need buying
- He says, "Sorry to keep you waiting, I understand that it's raining" I said, "No need to explain it, I know that your job is draining"
Hvorfor han også på "Trespass Coat” stiller sig i det modsatte hjørne, bogstaveligt talt. De fleste rappere blærer sig med, hvor mange stoffer de enten sælger eller tager, men her forklarer Niko B - meget lavpraktisk - hvordan han i hjørnet af “pubben” står og tager noter på sin telefon, over alle dem der tager narkotika på toilettet, hvorefter hans mor henter ham og han ringer til politiet.
Det er plat, ja, men virkelighedsnært, og det er det, Niko B mestrer på sin helt egen måde. Hans relaterbare og humoristiske stil resulterede også i, at han fik sit track “Rips in Jeans” med i det officielle FIFA 23 soundtrack.
Vil du dykke længere ned i denne lyd? Så tjek: JME & Slowthai.
I går blev K.B. Hallen atter fyldt med lys og musik, da URO indtog scenen. Den unge kunstner, som de sidste par år har stormet frem på den danske musikscene, har senest optrådt på nogle af de mest legendariske spillesteder som Hotel Cecil og Vega, og nu var det tid til at indtage den historiske K.B. Hallen. Efter mange års forsømmelse og en voldsom brand blev hallen, i 2019 genåbnet, og i går fik den så virkelig sit comeback – både som spillested og som ramme for den unge "villavejs-gadedreng" URO.
Skandinavien har længe været en spiller på den globale musikscene, men BRITZ, PACIFY og NSG minder os om, at den mest spændende udvikling ofte sker i mødet mellem landegrænser.
Marts 2025 har nået sin ende, og derfor skal vi til anden runde af denne måneds Unlimited "Top 5" tracks. Som sædvanligt har vi samlet 5 danske udgivelser, vi selv lytter mest til, og som vi mener, du også bør tjekke ud.
Måske har du, eller måske har du ikke, set, at vi i sidste uge fløj til London for at deltage i et hemmeligt G-SHOCK event. Turen bød også på sessions med artister fra den engelske hiphop-scene, men hvordan kom det hele til?
